I henhold til kvaliteten og ydeevnen af stålrør har vi opsummeret egenskaberne af forskellige metalelementer indeholdt.
Kulstof: Jo højere kulstofindhold, jo højere hårdhed er stålrøret, men jo dårligere plasticitet og sejhed.
Svovl: Det er en skadelig urenhed i stålrør. Hvis stålet indeholder højt svovlindhold, er det let at blive skørt ved høje temperaturer, hvilket normalt kaldes varm skørhed.
Fosfor: det kan reducere stålets plasticitet og sejhed betydeligt, især ved lave temperaturer. Dette fænomen kaldes kold skørhed. I højkvalitetsstål bør svovl og fosfor være strengt kontrolleret. På den anden side kan det høje indhold af svovl og fosfor i stål med lavt kulstofindhold gøre det nemt at skære, hvilket er befordrende for at forbedre stålets skæreydelse.
Mangan: det kan forbedre stålets styrke, svække og eliminere de negative virkninger af svovl og forbedre stålets hærdbarhed. Højlegeret stål (højt manganstål) med manganindhold har gode fysiske egenskaber såsom slidstyrke.
Silicium: Det kan forbedre hårdheden af stål, men dets plasticitet og sejhed falder. Men silicium kan forbedre de bløde magnetiske egenskaber.
Wolfram: Det kan forbedre stålets røde hårdhed og termiske styrke og forbedre stålets slidstyrke.
Chrom: Det kan forbedre stålets hærdning, slidstyrke, korrosionsbestandighed og oxidationsbestandighed.
Vanadium: Det kan forfine stålets kornstruktur og forbedre stålets styrke, sejhed og slidstyrke. Når det smelter til austenit ved høj temperatur, kan stålets hærdbarhed øges.
Tværtimod, når det eksisterer i form af carbid, vil dets hærdeevne blive reduceret.
